Enormt detaljerede panorama fotos

Digital fotos bliver mere og mere detaljerede, og 360 graders panorama billeder som du måske kender det fra Google Street View, er super smarte hvis man vil kigge sig omkring i et område uden rent faktisk at være der.

Hjemmesiden 360cities.net tager megapixel kapløbet og 360 graders panorama et skridt videre. Her kan du se billeder af en række storbyer i en enorm detaljegrad. Et eksempel er et billede af London som har en opløsning på hele 320 Gigapixels, det er et panorama billede som er sammensat af 48.640 individuelle billeder som er fotograferet over 3 dage, derefter har en kraftig computer arbejdet på at sammensætte billederne gennem tre måneder. Billedet af London er taget fra BT Tower (BT står for British Telecom), og her ser man således omgivelserne som om man stod på toppen af BT Tower, bortset fra man kan zoome så meget ind, at det faktisk er muligt at se nummerpladen på en bil et godt stykke derfra.

Et andet imponerende billede som er på 150 Gigapixel viser Tokyo, taget fra Tokyo Tower. Men der er masser af andre panorama fotos fra byer fra hele verden, herunder Danmark, som bestemt også er et kig værd, selvom detaljegraden langt fra er lige så stor som billedet af London og Tokyo.

For dem som begrebet Gigapixel ikke siger så meget, kan jeg fortælle at et typisk digitalkamera har en opløsning på omkring 0,018 Gigapixels eller omtrent 18 Megapixels, afhængig af priskategori.

Link: 360cities.net

Kategori:
Websider
-
Tags:
14. oktober 2017