Elevator musik når du venter på Windows

Det er kedeligt at stå og vente i en elevator, specielt dem hvor der er mange etager, og derfor har man opfundet noget så fantastisk som elevator musik. Noget andet som er mindst lige så kedeligt, er når man venter på at Windows bliver færdig med et eller andet, som når man f.eks. starter et tungt program, kopiere filer eller foretager andre aktiviteter som ellers bare viser en progress bar. Men nu kan man også få den fantastiske elevator musik til Windows – og wupti nu er det slet ikke kedeligt at vente længere.

Okay nu tænker du måske at det da var det dummeste og mest skøre man kunne installere på sin computer. Men der er noget anderledes og unikt over at lytte til musikken mens man venter på at status linjen bevæger sig fra 0% til 100%.

Programmet hedder Instant Elevator Music, og for et ellers simpelt og nærmest nytteløst program, er der en del indstillingsmuligheder, hvor man b.la. kan indstille hvilke aktiviteter musikken stal starte med og så kan man også angive sine egne mp3 filer, hvis man skulle blive træt af den medfølgende elevator musik.

Du kan gratisk downloade programmet her:
www.instantelevatormusic.com

Kategori:
Apps & services
-
Tags:
Windows
27. september 2017