Få betalingsprogrammer uden at betale for det

Hvis jeg nu fortæller at der findes et sted hvor du kan få software programmer som normalt koster penge, så bliver du sikkert lidt mistænkelig og tænker, at det enten er ulovligt eller at der kun er tale om begrænsede prøveversioner. Men der findes faktisk et sted hvor man ganske gratis kan hente software som normalt koster penge og det er både lovlige og fulde versioner.

Stedet hvor du kan få den gratis programmer hedder Giveaway of the day, og siden tilbyder hver eneste dag muligheden for at hente et nyt betalingsprogram uden at betale for det. Dagens program kan så hentes inden for 24 timer, hvorefter det igen koster penge. Næste dag kommer det så et nyt program som man kvit og frit kan downloade.

Det er alle mulige forskellige typer programmer der gives væk på siden, men der er oftest tale om mindre kendte programmer. Fordelen for udgiveren er, at de får mulighed for at udbrede kendskabet til deres programmer uden det koster andet end en gratis lices til dem der henter programmet den pågældende dag. Eneste ulempe er man kun kan hente det pågældende program én dag, herefter kan man kun se at man en gang har kunnet få programmet gratis. Så hvis man står og mangler en bestemt type program, skal man være meget heldig hvis det lige er det der gives væk i dag.

Gider man ikke bruge tid på at holde øje med siden hver eneste dag for, at se om der skulle komme noget software som man har brug for, så kan man tilmelde sig et nyhedsbrev og på den måde blive informeret om dagens Giveaway.

Er manr mere til underholdning så er siden game.giveawayoftheday.com stedet, for her kan man hver dag hente et gratis spil. Igen er der tale om noget der normalt koster penge, og man har stadig kun 24 timer til at hente det. Det er ikke de store spiludgivelser man kan hente, men mindre spil som normalt skal købes via nettet og som typisk koster omkring 100 kroner stykket. Mange af spillene er dog ganske sjove, og til en pris på 0 kroner er det jo ikke for dyrt selvom man kun spiller det et par gange.

Link:
www.giveawayoftheday.com
game.giveawayoftheday.com

Kategori:
Tema
-
Tags:
PC tips
15. november 2016