Lav online afstemninger uden profil oprettelser

Der findes mange services på nettet som gør det muligt at lave online afstemninger, og det er et godt værktøj hvis man skal indsamle holdninger til et emne i forbindelse med en opgave eller andet research, men det er også smart hvis man skal træffe beslutning om et eller andet som f.eks. valget mellem forskellige aktiviteter til et skolearrangement eller hvilken restaurant man skal spise på til familiekomsammen.

Mange af de steder man kan oprette online afstemninger, kræver at man opretter en profil og nogle vil endda have at dem som afgiver deres stemme også har en profil. Det gør det hele lidt mere kompliceret og det er heller ikke sikkert alle gider oprette en profil på en side blot for at lave en afstemning eller deltage i en. Men heldigvis findes der også en enkel måde at oprette afstemninger uden brug af login og profiler.

Polls.io er navnet på en side hvor man gratis kan oprette afstemninger uden at skulle logge ind. Det er super nemt at bruge siden, man går blot ind på polls.io og indtaster sit spørgsmål, herefter kan man angive svarmuligheder og så trykke på “opret afstemning”. Man får herefter et unikt link til afstemningen som man kan dele blandt dem man gerne vil have til at deltage i afstemningen, de kan så følge linket og angive deres valg.

afstemning-pollio
Eksempel på afstemning med polls.io

Man kan via det link som blev genereret da man oprettede afstemningen, nemt følge med i hvad der har fået flest stemmer. Og det er også muligt at kommentere spørgsmålet eller resultatet – den del kræver dog stadig man logger ind med f.eks. sin facebook eller Google profil.

Link: polls.io

Kategori:
Websider
-
Tags:
Nettet tips
15. november 2016