De bedste små sci-fi film du ellers ikke ville have set – gratis

Hvis du er til sci-fi film og gerne vil se andet end de store blockbuster film som kan ses i biografen, Netflix og lignende steder, så kunne DUST måske være noget for dig.

DUST er en service som samler små sci-fi kortfilm fra hovedsagligt ukendte filmskabere, og giver nem og gratis adgang til filmene via hjemmesiden watchdust.com eller deres YouTube kanal. De beskriver sig selv således:

“DUST er det første premium-sci-fi-underholdningsbrand, der når fans over alle platforme og giver en stemme til nye, forskellige og etablerede filmskabere. Vi har de bedste sci-fi kortfilm, serier og nytænkt indhold, der skærer gennem nutiden for at invitere fremtiden”

Det er måske ikke alle film jeg vil beskrive som premium-sci-fi, men der er faktisk nogle imellem som jeg personligt synes var ret gode.

Lige som de kortfilm vi tidligere har featured i video sektionen her på siden, er der tale om små korte film af begrænset længde som er lavet med et begrænset budget. Kortfilm formatet er dog perfekt til hvis man trænger til en lille pause, eller bare bare har lidt tid til overs og mangler noget godt underholdning. Og filmene fra DUST er også et frisk pust, hvis man er løbet træt i de store kommercielle spillefilm som mere eller mindre ligner hinanden.

Link: DUST

Kategori:
Websider
-
Tags:
kortfilm underholdning
24. juni 2018