Apps du skal have med på ferien

Apps & services Tema : , , ,

Her får du tips til en række apps som kan være nyttige på din ferie. Besøger du NetMonster fra din mobil, så er der under hvert tip et direkte link til henholdsvis Google og Apples app butik.

Vær opmærksom på at nogle apps kan bruge data, så hvis du ikke har en dataplan som dækker udlandet, så kan det blive dyrt i data, alt efter hvilket land du besøger og mængden af data du bruger. Tjek op på hvad dit abonnement dækker inden du rejser og tilkøb evt. en pakke med datatrafik og sæt en spærregrænse på dit mobilforbrug. Har du ikke helt styr på hvad dit mobil abonnement dækker, så anbefales det helt at slå data fra på mobilen. Nogle af nedestående apps tilbyder mulighed for at downloade data på forhånd så de kan bruges offline på feriedestinationen. Selvom data er slået fra er det muligt at benytte de forskellige apps gennem gratis eller betalte  WiFi forbindelser.

TripAdvisor
Når man er på et ukendt feriested, kan det være svært at afgøre hvilke restauranter,  hoteller og aktiviteter der er gode eller dårlige. Med TripAdvisor’s App kan man nemt finde oplysninger og anmeldelser om sit hotel, restauranter i området og hvilke ting der er værd at komme ud at se. Man kan også oprette en profil og indsende egne anmeldelser og billeder, men det er dog ikke nødvendigt med en r at få glæde af app’en.
Download: Google Play Store eller Apple App Store.


Valuta omregner

Der findes en lang række “valuta omregner” apps, og efter at have prøvet flere af dem, vil jeg i de fleste tilfælde anbefale XE Currency. Den findes i både en gratis udgave og en pro version som koster omkring 13 kr. Den eneste betydningsfulde forskel er at gratis versionen viser reklamer, hvilket er helt okay når man samtidig får de samme funktioner uden at betale for det. Men har man tænkt sig at bruge app’en meget, så kunne det være en ide at betale for pro, da de små annoncer bruge lidt data og det kan i visse lande være dyrt for selv små data mængder.
Download:
XE Currency Gratis: Google Play Store eller Apple App Store.
XE Currency Pro: Google Play Store eller Apple App Store.

Lufthavns Apps
Både Københavns lufthavn og Billund lufthavn har udviklet en app som gør det nemt at holde øje med dit fly og eventuelle forsinkelser. Derudover hjælper appen dig med parkering og indeholder anden nyttig information.
Download:
København lufthavn: Google Play Store eller Apple App Store.
Billund lufthavn: Google Play Store eller Apple App Store.

Få tiden til at gå med børn i Billund lufthavn
Hvis man skal på ferie med fly, så kommer man til at bruge en del tid i lufthavnen, grundet krav om at skulle tjekke ind længe før flyets afgang. Det er både kedeligt for voksne og børn, men Billund lufthavn har udviklet en app som kan hjælpe med at få tiden til at gå for børnene. App’en hedder BiLLs rejse, og er et sjovt børnevenligt univers som gennem spil og tegnefilm forbereder børn på at skulle ud at flyve. Sammen med app’en kan man få udleveret et fysisk skattekort i lufthavnen, hvor man kan gå på skattejagt gennem 3 poster, og når man har fundet dem alle er der en lille præmie.
Download: Google Play Store eller Apple App Store.


Rejseplanen

Hvis du skal rejse med bus eller tog, så er rejseplanen en rigtig god app, som giver mulighed for at finde bus og tog afgange i Danmark.
Download: Google Play Store eller Apple App Store.

Google Translate
Med Google Translate kan du nemt oversætte ord eller sætninger fra et sprog til et andet. Det er muligt at indtaste tekst, tage et foto af tekst eller indtale det ord eller sætning man ønsker oversat. Selvom oversættelserne ikke altid er perfekte, så kan det være en rigtig nyttig app, og det er faktisk muligt at bruge talefunktionen til at oversætte mellem en simpel samtale, hvor man selv snakker dansk som så f.eks. bliver oversat og oplæst på græsk og omvendt.
Download: Google Play Store eller Apple App Store.


Find offentlige toiletter

Flush er en hurtig og simpel måde at finde et offentligt toilet i nærheden af det sted man befinder sig. Der er i skrivende stund over 200.000 toiletter i app’ens database og den bliver hele tiden opdateret. Og så virker appen offline, så det er ikke nødvendigt med en internetforbindelse, hvis man pludselig skulle blive tissetrængende under en udflugt på ferien.
Download: Google Play Store eller Apple App Store.

Google Maps
Med Google Maps har du altid et interaktivt kort med på mobilen, så det er nemt at finde vej til hotellet, attraktioner eller shopping muligheder. Det er muligt at lave et offline kort for et bestemt område, hvilket jeg vil anbefale så man ikke skal bruge dyr udenlandsdata på rejsen.
Download: Google Play Store eller Apple App Store.

Postkortet
Post Danmark har udviklet en app som gør det nemt at sende personlige postkort via mobilen. Appen er let at bruge, man tager blot et billede med mobilens kamera, skriver en hilsen og angiver modtagerens adresse. Herefter vil Post Danmark udskrive og sende et fysisk postkort som skulle blive leveret inden for 2 dage – så er det slut med at du kommer hjem fra ferien for postkortet. Prisen afhænger af hvilken størrelse man vil sende postkortet i, og om man ønsker at forhåndskøbe et vist antal postkort.
Download: Google Play Store eller Apple App Store.

Opentable
Med Opentable kan man finde og reservere bord hos mange tusinde restauranter rundt om i verden. Og så kan man endda se anmeldelser og menuer direkte fra app’en.
Download: Google Play Store eller Apple App Store.

Lonely Planet
Rejsebøger er ikke længere noget som behøver fylde i kufferten. Med Lonely Planet kan man nemt finde rejsebøger fyldt med professionelle by-guides, offline kort, aktiviteter og tips. Der findes guides til en lang række storbyer – se hvilke i app beskrivelsen. Det er forskelligt hvad de enkelte guides koster (nogle få er gratis).
Download: Google Play Store eller Apple App Store.

Family Locator
Hold styr på familien med denne smarte familie app. I stil med Apples “Find My Friends”, kan man med Family Locator holde styr på hvor hele familien befinder sig. Fordelen ved denne app er at den ikke kun virker på iPhone men på alle iPhone og Android mobiler. Man får vist den præcise placering af hvert familiemedlem som deltager i ens “cirkel” på et kort. Derudover kan man skrive gruppe beskeder til hele familien og få notifikationer når bestemte medlemmer ankommer på et forud defineret område.
Download: Google Play Store eller Apple App Store.

Skriv en kommentar:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.