Quiz og lær et nyt sprog

Kan du lide at quizze og vil du gerne lære et nyt sprog? Så kunne hjemmesiden Ba Ba Dum, måske være et besøg værd.

Okay, det er nok lige i overkanten at sige man kan lære et nyt sprog, men man kan i det mindste komme til at lære betydningen af en række udvalgte ord, og da det er på en sjov og underholdende måde, så er det alligevel en god start.

Ba Ba Dum er en hjemmeside som har sat sig for, at gøre det nemt og sjovt at få kendskab til forskellige sprog. Man kan vælge mellem 5 forskellige quizlignende spil og 9 forskellige sprog. I et af spillene, får man vist fire forskellige billeder som ledsages af et ord der vises midt på skærmen og som man kan høre udtalen af. Det er så meningen man skal klikke på det billede som passer på ordet. I en af de andre spil får man vist et billede og skal så vælge det rigtige af de fire ord som vises under billedet.

Du kan besøge siden via dette link: Ba Ba Dum

Kategori:
Websider
-
Tags:
spil
15. november 2016