Gaveidé: Lav en tegning om til en bamse

Skulle du på et tidspunkt stå og mangle en personlig og unik gave til et barn, så kunne denne webside være et besøg værd.

Budsies har specialiseret sig i at lave skræddersyede bamser, men i modsætning til virksomheder som Build-A-Bear og lignende, hvor barnet kan vælge ud fra en række eksisterende bamsedesigns, så har firmaet her valgt at tilbyde bamser som er lavet fuldstændig ud fra barnets eller din fantasi.

Bamserne kan laves ud fra tegninger eller fotos, så det er muligt at få en bamse som er lavet ud fra barnets helt egen tegning. Man kan også få lavet bamser ud fra fotos som f.eks. et selfie af dig og barnet eller et foto af barnets kæledyr.

Når man har fundet noget man gerne vil lave en bamse ud fra, så sender man billedet ind via hjemmesiden, hvorefter Budsie teamet gennemgår billedet for at se om det faktisk er muligt at lave en bamse ud fra det indsendte billede. Hvis billedet bliver godkendt går de i gang med at opmåle, designe og sy bamsen ud fra billedet, så det kommer til at ligne bedst muligt. Når bamsen er færdig bliver den pakket ind og sendt til dig.

Vi synes det lyder som en rigtig god ide, og som en god gaveidé hvis man vil give noget personligt som ikke er masseproduceret. Og så er det jo rigtig sjovt for barnet med en bamse som barnet evt. selv har tegnet engang.

Man skal dog være opmærksom på at pris og leveringstid er større end ved hyldevarer i andre butikker. Oven i prisen kommer der forsendelses omkostning og da varen bliver sendt fra USA, skal man også betale told og moms. Så det er ikke den billigste bamse og man skal være i rigtig god tid hvis det er en fødselsdagsgave eller julegave, men til gengæld er den noget helt specielt.

Hvis du vil se nogle eksempler på Budsies bamser som er blevet lavet, så tag et kik på Budsies Instagram side her.

Link: Budsies.com

Kategori:
Websider
-
Tags:
15. november 2016