Hurtigere installation og opdatering

Hvis man har fået ny PC eller skal geninstallere Windows eller bare skal holde ens installerede programmer opdateret, så skal man igennem en irriterende og tidskrævende proces. Heldigvis er det ikke så ofte man har brug for at geninstallere sine programmer, men de skal helst holdes opdateret, og her skal man ofte gennem en række valg hvor man skal huske at sige nej til toolbars og andet junk.

Heldigvis er der hjælp at hente, så man minimere den irriterende og tidskrævende proces med  finde og installere alle ens favoritprogrammer og holde dem opdateret. Ninite.com gør nemlig denne proces meget enklere ved at tilbyde en nem og hurtig måde at vælge og installere samt opdatere en lang række populære programmer som Firefox, Chrome, Dropbox, Java, iTunes, Skype, Picasa, AVG,  OpenOffice, Adobe Reader, Flash, Java, CCleaner og mange andre programmer.

Når man har foretaget sine valg samles det hele i en enkelt installations fil som også giver nem mulighed for at fravælge browser toolbars og andet crapware. Ninite checker også din computers sprog og Windows version.

Servicen er gratis og kan nemt spare dig for mange timers arbejde.

Link: ninite.com

Kategori:
Apps & services
-
Tags:
Windows
15. november 2016