3 bizarre websider du ikke kan bruge til noget

Normalt plejer vi at finde en række gode, brugbare eller spændende websider som vi håber du kan have nytte af. I dag giver vi dig hele 3 websider, men til gengæld kan de ikke bruges til noget som helst, bort set fra at de måske kan stjæle lidt af din tid. Siderne er ikke alene ubrugbare men også lidt bizarre.

Katte opskrifter
bizar1Ja du læste rigtigt, og der er ikke tale om opskrifter til din kat, men derimod opskrifter på retter som indeholder kat. Nu er siden nok ikke ment som en seriøs opskriftsamling, det håber vi i hvert fald ikke, man kan dog ikke lade være med at undres over hvordan de ved at, opskriften på Thai Chicken smager af kat. Specielt denne side håber vi IKKE du kan bruge til noget.

Uncyclopedia.org
Opdatering 21-10-2019: Denne side er blevet lukket ned!
bizar2Denne side er en slags kopi at det populære online leksikon Wikipedia, men i modsætning til Wikipedia, så indeholder Uncyclopedia ikke nogen som helst form for viden. Der er selvfølgelig også en dansk afdeling på siden, og den har fået navnet Spademanns Leksikon, og beskriver sig selv som et ukomplet encyklopædi der dækker almen uviden i alle afskygninger. Selv om du heller ikke kan bruge denne side til noget, så er den ganske sjov.

Rustninger til katte og mus
bizar3Med mindre du har planer om at sende din kat eller husets mus tilbage i tiden, for at kæmpe som riddere i middelalderen, så kan den her side heller ikke bruges til meget. Her har sidens indehaver Jeff, fået den underlige ide at lave rigtige rustninger til katte og mus. Det er muligt at han har set for meget Tom og Jerry, og ment at de burde kunne beskyttes bedre.

Kategori:
Websider
-
Tags:
WFT
21. november 2019