Få hjemmesiderne læst op

IT og Telestyrelsen står bag et program, der gør det muligt at få læst hjemmesiderne op, ved hjælp af syntetisk tale.

Op i mod 30 % af den voksne danske befolkning har problemer med at læse (iflg. OECD). Selv om internettet er for alle, har denne gruppe af mennesker mindre glæde af de mange informationer der kan findes i form af tekst på nettet. Men hjemmesiden adgangforalle.dk gør det muligt, at på læst hjemmesidernes tekster op.

Det hele fungerer ved at man downloader et lille program og installere det. Herefter får man så en lille fjernbetjening som gør det muligt at markere den tekst man ønsker læst højt. Teksten bliver så via adgangforalle.dk oversat til syntetisk tale som man så kan lytte til via computerens højttalere.

Det har været muligt at få læst hjemmesidernes tekster højt på denne måde siden 2002, men der er netop udkommet en ny og forbedret version som blandt andet byder på en mere naturlig stemme, og så understøtter programmet nu flere styresystemer end blot Windows.

Du kan herunder se en lille video som fortæller om projektet:

 

Det er helt gratis at hente højtlæsnings-programmet, som du kan finde via dette link: adgangforalle.dk

Kategori:
Apps & services
-
Tags:
15. november 2016