Cyber Clean

Andet :

Cyber Clean er det nye smarte rengøringsudstyr til tastaturer, gadgets og andre dimser som er svær at rengøre med en almindelig klud. Vi kigger her lidt nærmere på produktet.

Egentlig minder Cyber Clean mest det grønne slimy legetøj fra 80erne som også kan fås i dag i mange forskellige farver. Men nu er Cyber Clean ikke et stykke legetøj selv om ligheden er der, det er derimod et super moderne rengøringsmiddel til tastaturer, mobiltelefoner og andre gadgets som er svære at rengøre på traditionel vis.

cybercleanMan bruger produktet ved at tage den slimede klump og presse ned den mod tasterne på tastaturet eller de steder man ønsker snavs fjernet. Fidusen er af snavs og bakterier nemt hæfter ved Cyber Clean og at det samtidig er blødt og nem at forme så det kan komme ned i små mellemrum.

Vi har ”leget lidt” med Cyber Clean for at se hvordan det virker. Som test objekt valgte vi et godt brugt tastatur og ved at trykke og nulre ”slimen” lidt rundt lykkedes det faktisk at få en hel del snavs med, inklusiv nullermænd og brødkrummer. Tastaturet var dog ikke 100% skinnende rent bagefter, men det lykkedes at få det meste af det snavs med som gemte sig i tasternes mellemrum. Det er hurtigt, nemt og sjovt at rengøre med Cyber Clean, og som lovet fanger det snavs som ellers er svært at få fat på.

 

Du kan herunder se et par videoer som reklamerer for produktet: