Køb dagligvarer på nettet

De fleste af os har efterhånden købt tøj, elektronik, rejser eller musik på nettet – men hvad med brød, mælk, kød og andre dagligvarer?

Noget tyder på den nye trend er, at vi så småt også begynder, at foretage dagligvarer indkøb på nettet. Det er egentlig ikke nyt med dagligvarer indkøb på nettet, for det har man kunnet i flere år nu. Men priserne og udvalget er efterhånden begyndt at matche det vi kender fra de fysiske supermarkeder, og så er nethandel for mange efterhånden ved at være en ganske naturlig ting.

De mest oplagte fordele ved at købe sine dagligvarer online er, at det er nemmere og mindre tidskrævende, og så er risikoen for impulskøb måske mindre – i hvert fald den slags som foretages ved kassebåndet mens man står i kø og venter. Prismæssigt er der ikke længere den store forskel, heller ikke selvom man skal betale et mindre Leveringsgebyr. Og hvis man siger at tid er penge, ja så kan der måske ligefrem være tale om en ”besparelse”, men i kroner og øre er der stadig lidt at spare ved at tage turen i den lokale discount butik. Den største ulempe er, at man skal planlægge i forvejen og afhængig af butik og leveringsform være hjemme på det tidspunkt man har valgt at få varerne udbragt.

Når vi normalt snakker nethandel, så ledes tankerne hen på pakkelevering med Post Danmark, som ofte er 1-2 dage undervejs, og som skal afhentes i det lokale posthus eller postbutik i supermarkedet hvis man ikke er hjemme i det øjeblik postbuddet ringer på døren (og det ved man aldrig hvornår det er). Og der er næppe nogen som har lyst til, at få mælk og kød leveret på den måde – heldigvis er leveringsformen for dagligvarer lidt anderledes. Dagligvarer købt på nettet leveres direkte til døren i termokasser, som holder fersk- og frost varer friske. Man skal helst være hjemme på det aftalte tidspunkt, så de varer der skal på køl og frost, kan komme det. Leveringsformen varierer lidt fra det ene online supermarked til det andet, nogle stiller blot varerne ved din hoveddør hvis du ikke er hjemme, hos andre vil chaufføren forsøge at ringe til dig i tilfælde du ikke er hjemme på det aftalte tidspunkt, og i kan så aftale om varerne må stilles eller om de tages med retur (frost og ferskvarer refunderes ikke). Der er også forskel på prisen for leveringsgebyr og emballage, så sæt dig ind i leveringsforhold og betingelser for den enkelte butik inden du handler.

Herunder har vi fundet frem til fire netbutikker som nogenlunde matcher pris og udbud i forhold til et typisk supermarked. Se dem alle samt specialbutikkerne i shopping guiden for ”Mad, drikke og dagligvarer

Nemlig.com

nemligEr ved en hurtig og uvidenskabelig gennemgang det billigste sted, til gengæld leverer de endnu kun i Storkøbenhavn samt udvalgte byer på Sjælland. Siden er brugervenlig og det er nemt at gennemgå ugens tilbud og samtidig lægge de varer i indkøbskurven som frister. Nemlig.com har også en App til Android og iPhone, som gør det nemt at foretage indkøb og vælge leveringstidspunkt mens du er på farten.

Superbest.dk

superbestSuperbest leverer i det meste af landet. Varesortiment og pris minder om det man kender fra de fysiske Superbest butikker, men der er dog forskel på tilbudsavisen til de fysiske butikker og aktuelle tilbud i online shoppen. Siden har også en fornuftig og opbygning her, ligesom de også har deres egen App til Android og iPhone. (Update: Superbest hedder nu MENY, men der er pt. ikke noget online supermarked)

Osuma.dk

osumaLeverer i de største byer i hele landet, de skriver selv at de dækker 4 millioner indbygger på nuværende tidspunkt. Varerne pakkes i den lokale SuperBrugs eller Kvickly på leveringsdagen, hvilket minimerer brug af emballage, såfremt man er hjemme på leveringstidspunktet og vælger levering til køkkenbordet.

Irma.dk

irmaIrma´s bud på et online supermarked. Her er der også levering i de største byer i hele landet, samt de fleste steder på Sjælland. Udvalget er okay og det er også til at finde rundt på siden. Ved daglevering skal man være hjemme på leveringstidspunktet, mens varerne ved natlevering, leveres i pap- og termokasser og stilles foran din hoveddør.

Kategori:
Tema
-
Tags:
nethandel
14. oktober 2017