Se hvordan jorden engang så ud

Websider :

Langt de fleste ved at jorden ikke altid har set ud som den gør i dag, engang var alle lande sandsynligvis forbundet i ét samlet kontinent.

Jordens skorpe består af 15 kontinentalplader, hvor nogle er over og andre under havet. Disse kontinentalplader bevæger sig hele tiden rundt på jorden – omend meget langsomt.

Hvis du syntes det kunne være sjovt at se hvordan jorden har udviklet sig gennem millioner af år, og hvordan de lande vi kender i dag tidligere har ligget, så kan du nu prøve en slags forhistorisk “Google Earth”.

Siden kan findes på dinosaurpictures.org/ancient-earth, og her kan du se en interaktiv forhistorisk jordklode, hvor jorden kan ses som den ser ud i dag, og så helt tilbage til for 750 millioner år siden. Hvis du vil se et bestemt sted kan du indtaste en adresse og på den måde søge efter hvor Danmark har ligget gennem tiderne. Det formodede superkontinemt kan dog ikke ses på siden da det sandsynligvis ligger ca. 1,5 miliarder år tilbage, men man kan dog se at de forskellige kontinenter gennem tiden har ligget meget tæt på hinanden. Og man kan også se at nogle områder gennem tiden har skiftet mellem af ligge over og under vand, herunder det der i dag er Danmark.

For hver tidsperiode kan man læse lidt om livets udvikling for den valgte periode, man kan f.eks. tage et smut 170 millioner år tilbage i tiden, hvor dinosaurerne stortrives og de første fugle udviklede sig. Og hvis man vil vide mere om dinosaurerne, så skal man blot et skridt tilbage på siden, hvor der finde masser af billeder og information om mere end tusinde forskellige dinosaurer. Den forhistoriske globus er nemlig blot en underside på det store online dino-leksinon dinosaurpictures.org.