De ældste filmoptagelser af London – dengang og nu

Denne video indeholder nogle af de ældste optagelser af London. Enkelte af klippene er helt tilbage fra 1890, mens andre er optaget i perioden op til 1920, og viser steder som blandt andet Downing Street og Buckingham Palace.

De forskellige klip som er sat sammen til denne 11 minutter lange video, er grynede og uden farve, og måske ikke den store oplevelse i sig selv. Men videoen her er klippet sammen med optagelser fra samme steder i dagens moderne London, og det giver en helt anden fornemelse af historien og den udvikling som er sket og hvad der egentlig ikke har forandret sig så meget.

En del af bygningerne man ser i de gamle videoklip, blev faktisk ødelagt af bombningerne under 2. verdenskrig, herunder Buckingham Palace. Men genopbygningen blev lavet så tro mod det oprindelige byggeri at man skal kigge nøje efter for at se forskellen på bygningerne på det oprindelige og genopbygningen.

Udover sammenligningen med de nye optagelser, viser et kort hvilke steder i London de i alt 46 filmklip er optaget.

Videoen tog en måned at sætte sammen inden det blev lagt på YouTube, og klippene er hentet frem ved hjælp fra blandt andet Britisk Film Institut, men en stor del af optagelserne kommer fra private samlinger og er således kun set af et begrænset publikum indtil nu.

Skriv en kommentar:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.