Find ud af hvad sangteksterne handler om

Websider : , ,

Sangtekster er ikke altid helt klare i deres historie, men det har den fordel at de taler til et bredt publikum hvor hver enkelt kan få noget forskelligt ud af sangen, fordi de tvetydige tekster kan relatere forskelligt ud fra lytterens egne oplevelser og fortolkninger. Og det gælder næsten uanset hvilken musikgenre man er til.

Men hvis du kunne tænke dig at vide hvad en sang egentlig handler om og hvad sangskriveren havde i tankerne da den blev skrevet, så kan hjemmesiden Songfacts.com sandsynligvis hjælpe. Songfacts er en søgbar database over sange, hvor man kan finde information om historien bag sangen, se sangteksterne og ofte se sangens musikvideo.

Man kan søge efter sangens navn, kunstner eller band som har sunget sangen eller ud fra det årstal sangen er blevet udgivet. Men hvis man ikke er helt sikker på hvad man skal søge efter, så kan man også slå op i det store indeks som kan afgrænses ud fra en lang række kategorier.

Der er ofte en del baggrunds information om de enkelte sange, og ofte er det hentet fra forskellige interviews med sangskriveren eller banded. Og det kan være ganske interessant at læse hvad sangen egentlig handler om eller hvad der har været inspiration for sangen, men der er selvfølgelig også en risiko for at man får ødelagt sin yndlingssang fordi det pludselig viser sig den handler om noget helt andet end man gik og troede.

Udover at finde forskellige facts om sange, så har siden også en sektion med interviews af en række sangskrivere og et par musikquizzer, samt andre relaterede emner. Det er også muligt at kommentere sangen eller læse andres kommentarer om hvad de synes om sangen eller hvad den betyder for dem. Men det er som sidens navn antyder facts om sange der er sidens hovedformål, og det er noget Songfacts gør rigtig godt, men de har også eksisteret siden 1999, så der har været god til til at opbygge en god og omfattende database.

Så har du en sang som du gerne vil vide hvad den egentlig handler om, eller vil du finde ander småbider af information om sangen, så er det en side som er et besøg værd.

Link: www.songfacts.com

Skriv en kommentar:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.