Lyt til folks stemmer rundt omkring i verden

Websider : ,

Her er en sjov lille side som ikke nødvendigvis har noget praktisk formål, og det er næppe en side som får en plads blandt dine faste bogmærker, men har du 5 minutter så er den da et kig værd.

Siden hedder Local Lingual og er et interaktivt kort som indeholder lydklip af folks stemmer rundt omkring i verden. Formålet er at vise sidens besøgende hvordan udtalen af forskellige ord lyder i forskellige dele af verden.

Man klikker sig ind på det land man gerne vil høre lydklip fra, herefter kan man vælge de ord man gerne vil høre udtalen af i panelet til højre. Man kan ofte vælge om man vil høre en mand eller en kvindes stemme og typisk er det landets navn og bynavne man kan lytte til.

Derudover er det muligt at høre hvordan personer fra andre lande udtaler samme stednavn, og det er egentligt lidt sjovt at hvert land har hver deres måde at udtale et andets lands navn på. Hvis man klikker videre ind på et lands forskellige regioner, er det også muligt at lytte til landets forskellige dialekter.

Hvis man har lyst, kan man selv bidrage med sine egne lydklip, hvilket kan være med til at synliggøre de mange forskellige dialekter som faktisk stadig er udbredte forskellige steder i herhjemme og i udlandet.

Link: Local Lingual

 

Skriv en kommentar:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.