Skift filformat online

Smart webside gør det muligt at konvertere fra et filformat til et andet via nettet. Det er let, gratis og der er mange konverteringsmuligheder.

Hjemmesiden Zamzar.com gør det nemt at konvertere fra et filformat til et andet. Det er muligt at konvertere billedfiler, forskellige dokument formater samt musik og video filer. Hvis man for eksempel har et billede i PNG format og gerne vil konvertere det til JPG, uploader man blot den originale PNG fil og vælger at det skal konverteres til JPG, så angiver man den e-mail adresse den konverterede fil skal sendes til. Det samme gælder hvis man vil have et Word dokument konverteret til PDF, eller hvis man har noget musik i WMA format som skal konverteres til MP3 og så videre.

Der er også mulighed for at konvertere filer fra en URL på internettet. På den måde kan man for eksempel konvertere en YouTube video til AVI eller et andet format som så kan downloades til ens egen PC.

Tjenesten er helt gratis og fungere ret godt. Men der kan dog være tab i kvaliteten ved konvertering mellem nogle af formaterne. Og det ville også have været rart hvis man kunne angive hvilken opløsning og kvalitet man ville konvertere til. Og så er der en begrænsning på 100 MB per fil man ønsker at konvertere, hvilket er mere end nok i de fleste tilfælde, og vil man konvertere sin 10 gigabyte store hjemmevideo, vil en nettjeneste alligevel være for langsom. Men alt i alt en glimrende tjeneste som det er værd at huske på.

Herunder kan du se hvilke formater du kan konvertere imellem:

Billede formater:
bmp, gif, ico, jpg, pcx, png, tga, tiff, wbmp, wmf

Dokument formater:
csv, doc, docx, html, opd, ods, odt, pcx, pdf, ppt, ps, rtf, txt, wps, wpd, xls, xml

Musik formater:
aac, ac3, flac, m4a, mmf, mp3, ogg, ra, ram, wav, wma

Video formater:
3gp, avi, flv, gvi, iphone, ipod, m4v, mov, mp4, mpg, ogg, rm, rmvb, vob, wmv

Link: www.zamzar.com

Kategori:
Apps & services
-
Tags:
tips
15. november 2016